Startside

Fotoalbum

Træning

Links

 

 

 

 

Hunters Træning


 

C-arbejde.

Vi træner også lidt C-arbejde, og det er virkelig noget der tænder Hunter. Hunter ELSKER figuranter, og kampene om ærmet. Han er faktisk så vild med kampen om ærmet, at han har på et tidspunkt fik den ide, at han ikke skulle slippe ærmet igen  når jeg sagde slip, det har vi så bøvlet lidt med, for det er er meget tydelig, at han udemærket ved hvad slip betyder, han er vist bare kommet i den alder hvor han ligesom tænker "Fuck dig, det skal jeg sgu' nok selv bestemme", så det har vi hygget os lidt med, men han er ved at forstå, at SLIP betyder "ærmet ud af munden" J
 

Spor.

Vi startede også på sporhold i foråret, og det er her mine største vanskeligheder har været. Hunter gik ikke spor, han løb spor, og når jeg prøvede at bremse ham og få ham ned i fart, blev han fustreret, og så gik der ged i det hele, så det har jeg kæmpet en del med. Jeg prøvede, som de kloge sagde, at lægge mange ligeud spor med godbider tæt, og så være over ham, og bremse ham så snart han begynde at trække, men det hjalp ikke en dyt, for Hunter løb sporet på færten fra godbiderne, og vi fik balladen hvergang jeg bremsede ham. Jeg valgte så at fjerne 99% af godbiderne og i stedet kun lægge en for hvert 7-8 skridt, og det bevirkede at han pludselig skulle bruge færten fra jorden for at finde frem til næste godbid, og det har taget farten af ham, så jeg ikke i samme grad har været nød til at bremse ham. Så nu går det den rigtige vej, og det er blevet meget sjovere for både mig og Hunter at træne spor.

Færdselshold.

Vi meldte os også på et nyoprettet færdselshold. Dette hold har været det mest lærerige. Vores færdselshold har virkelig kørt rigtig godt, og jeg må sige, at jeg på dette hold har lært utrolig meget om mig selv som hundeføre og om min hund. Vi er stort set klar til en færdselsprøve, det eneste som jeg kunne ønske mig en smule bedre er, at Hunter trækker en smule på byturen, hvis vi har hunde foran os. Vi går et fornuftig program på træningspladsen, og langtidsafdækningen ser også ud til at være på plads, og trafik, støj osv. i byen er han ligeglad med, og afbundet forholder han sig også fint rolig, så han mangler kun lige at lære, at han ikke behøver være den forreste hund i "feltet" hele tiden J

Beg. hold.

I foråret har vi gået på et Beg.B. hold for uøvede i Schæferhundeklubbens Kreds 47. Det er forløbet rigtig fint, Hunter var en smule ældre end de andre hunde på holdet, og langt mere trænet, så Hunter var/er klar til at gå op til en B. prøve, sammen med holdet Beg.B. øvede, men desværre holdt vi fødselsdag for vores ældste søn samme dag som der var prøvedag i klubben, så vi kunne ikke deltage.

Hvalpeholdet.

Vi startede på hvalpehold i schæferhundeklubbens kreds47 d. 5 august, og da der ikke var så mange schæferhvalpe blev vi tilbudt at komme på et blandet hvalpehold, eller komme på holdet der var hvalpehold i foråret. Vi valgte at starte op på det blandede hold, fordi jeg har en ide om, at Hunter har godt af at se og lære andre hunde end schæfere at kende. Det går også fint, og vi har fået trænet lidt grundlæggende lydighed på det hold.
Nu er der så kommet nok Schæferhvalpe til at det rene schæferhvalpehold er kommet i gang, hvilket er perfekt, for der er vi ikke så mange, så vi får prøvet både spor og forsvarsarbejde på det plan som lige præcis vores egen hund befinder sig på, så vi får et rigtig godt indblik i, hvad vores hunde kan og kan lære, hvis bare vi hundefører gør tingene rigtig.

 Jeg er vild med tonen i klubben, trænerne pakker ikke noget ind, så hvis man går og laver noget lort, så kan man være sikker på at få det at vide, det samme gælder når det er godt, så får man det også at vide, hvilket passer mig ganske godt, så de skal ikke regne med at slippe af med mig lige med det samme ;-)
 

 

 


 

 

 

 

 

Sidst opdateret

18-07-2007